Udstillingen tager udgangspunkt i naturens forunderlige ver- den. Frøstande er som kunstværker i sig selv, livsvigtige for arternes overlevelse, og basis for uendelige opdagelser af former og farver. Tidligere tiders laden hånt om naturen - troen på at naturen kan opsuge al vores affald, at den kan helbrede sig selv – har vi delvist lagt bag os. Som en guldalder II vender kunsten sig mod naturen for at vise dens mangfoldighed og overlegenhed i forhold til menneskets formåen. Kunstnerne Ane Wöhlk og Lene Abildgaard Knudsen zoomer ind på detaljer i naturen, og lader os genopdage det magiske og uovertrufne, der findes lige foran os alle. Ane Wöhlk fortolker naturens materiale og lader det indgå i stemningsfulde malerier. Lene Abildgaard Knudsen arbejder med de fysiske objekter i nye og overraskende sammenhænge. Billedkunstner Ane Wöhlk Gennem årene har Ane Wöhlk udstillet et utal af steder i gallerier og kunstforeninger over hele landet, både alene og i gruppesammenhænge, ligesom hun har undervist i billedkunst på kurser, billedskoler og lign- ende steder. Hendes malerier er primært akryl på lærred, af og til indgår collage i billederne. Fælles for værkerne er stemnin- gen og de afdæmpede farveholdninger. https://www.anewohlk.dk/ Væver/billedkunstner Lene Abildgaard Knudsen Siden 1983 har Lene Abildgaard Knudsen arbejdet på eget værksted med bestillingsopgaver, udsmykninger og egne værker. Sideløbende med værkstedet har hun undervist, holdt foredrag og virket som kunstnerisk konsulent i forskellige sammenhænge. Hun har udstillet separat og i gruppeud- stillinger siden hun startede værksted. https://leneabildgaardknudsen.dk
Udstillingen er tilrettelagt af Grenaa Kunst- og Musikforening.
Fernisering fredag den 13. februar kl. 17.00 -18.30