Møllen er en hollandsk vindmølle, der blev bygget i 1849 på Grenaas bedste udsigtspunkt, 37 meter over havet. Møllen blev opført af distriktslæge C. A. Arendrup, der ved kongeligt privilegium havde fået lov til at drive mølleri.
Han måtte sælge møllen igen på tvangsauktion i 1856. I 1881, efter at have skiftet ejere flere gange, brændte møllen for første gang ned til grunden. En ny mølle blev opført, men i 1900-tallet lod man vingerne hvile.
Mølleriet blev i stedet drevet med motor. Det fortsatte indtil 1955, hvor der blev sat en stopper for mølleriet - og Baunhøj Mølle blev i stedet byens vartegn. Møllen nedbrændte igen totalt i 2002, hvor den blev antændt af en gnist fra en ukrudtsbrænder.
Efter en debat i byen besluttede byrådet at genopføre møllen. Møllen stod færdig i 2005.
Lidt forhistorie
I midten af 1800-tallet er mølleerhvervet et kongeligt privilegeret erhverv uden egentlig konkurrence. I 1847 søger C. A. Arendrup om at genoptage driften af hestemøllen beliggende i Storegade i Grenaa. Der bliver nedlagt protest mod dette af mølleejer Rodkier, som ejer Søndermølle og er medlem af en af byens fornemste familier. Kancelliet tager protesten til følge, at C. A. Arendrup får afslag på sin ansøgning.
Men Arendrup er en driftig mand med store visioner, så i 1848 køber han 5 skæpper (3.447,5 m2) jord på toppen af Bavnehøj. Her lader han opføre en vindmølle og får på den måde sit privilegium til mølledrift. Møllen er en realitet, og den bliver drevet af skiftende møllere.
Men der venter Baunhøj Mølle en til tider rigelig hed skæbne. Allerede i 1867 opstår den første brand. Selve møllen lider ingen skade under branden, men ladebygningen og stuehuset brænder ned til grunden. Årsagen til branden finder man ikke. Bygningerne bliver genopført og møllen drives videre.
Så nådigt slipper møllen ikke 14 år senere - en decembernat i 1881. En møllersvend opdager, at der er ild på lorisloftet, hvor en aksel er løbet varm, og inden brandvæsenet når frem er møllen omspændt af flammer og brænder ned til grunden.
Efter branden køber man en mølle, der har været opført et sted vest for Århus, og den bliver genopført på Baunehøj. Mølleriet bliver drevet videre, men omkring 1915 er møllen i så dårlig stand, at man erhverver en dieselmotor. Møllen drives som en motormølle frem til 1925, hvor Grenaa Kommune køber Baunhøj Mølle.
Siden opførelsen har møllen været byens vartegn, så da man begynder at grave grus på møllegrunden og den gamle mølle står for fald, er der protester fra en kreds af grenaaborgere. På trods af massive protester fortsatte kommunen med at grave grus omkring møllen. I 1928 har man gravet helt ind til møllens sokkel, og det bliver besluttet at rive møllen ned.
Det er på daværende tidspunkt ikke let at se, hvordan møllens fremtid kan sikres, men hjælpen viser sig at komme fra en helt uventet kant. Grenaa Fiskeriforenings nye formand, Peter Bachmann, er lige som mange borgere ked af at miste møllen. Derfor går han til byrådet og redegør for, at møllen bliver brugt som sømærke af fiskere og andre søfolk i lokalområdet.
I første omgang fastholder byrådet planen om nedrivning. Fiskeriforeningen klager til Marineministeriet, som i starten af 1929 henstiller til byrådet at lade møllen blive stående, da den er nævnt som kendingsmærke i Den Danske Lods.
Derefter beslutter byrådet at istandsætte møllen og ansætter også en ny møller til at drive den videre, men det før så rentable erhverv går nu langsomt ned ad bakke. Landbruget får efterhånden egne kværne og har derfor ikke længere brug for møllen.
I 1955 lukker Baunhøj Mølle for sidste gang som erhvervsmølle. I 1990erne anvendes undermøllen som udstillingssted om sommeren frem til branden i 2002.
Efter genopførelsen i årene 2002 - 2005 anvendes møllen som en slags arbejdende museum - møllen kører hver søndag hvis vinden vil. Og der er udstillinger i undermøllen. Grenaas vartegn er bevaret.